Den store Sverigestur

Mandag i uge 45 satte Niels sig ind i vores 150 TM-kran og begav sig af sted mod Sverige.

Første stop var Tommelilla lidt nord for Ystad. Her var opgaven at færdiggøre en tankmontage. Tirsdag eftermiddag fortsatte han 650 km nordpå til Västerås nordvest for Stockholm. Her skulle endnu en tank færdigmonteres, inden han kunne køre ca. 450 km mod syd til Väröbacka lige nord for Varberg. Sammen med montørteamet fra A-Consult Agro A/S og en svensk indlejet 160 tons mobilkran skulle Niels frem til torsdag i uge 46 arbejde på at montere en kæmpetank, der bestod af 100 elementer a 15-22 tons og målte 13,5 m i højden og 2,5 m i bredden. Det hele foregik hos Södra Cell, som over en treårig periode udvider fabrikken for en samlet investeringssum på fire milliarder svenske kroner.

Torsdag aften kunne Niels tage færgen fra Varberg til Grenå og holde en velfortjent weekend, inden turen igen gik til Sverige søndag aften, hvor montagearbejdet fortsatte i uge 47. Fredag returnerede Niels med kranbil til Danmark for igen at køre ud mandag morgen. Efter at have deltaget i en tankmontage i Varde kørte han ”tilbage” til Väröbacka i Sverige, hvor der blev udført yderligere montagearbejde i resten af uge 48 og uge 49.

I uge 46 havde vi desuden en kran i Norge, nærmere bestemt Våle nordøst for Larvik. Her skulle vi montere teltoverdækninger på eksisterende tanke, igen for A-Consult Agro A/S. Vi kørte ud mandag og vendte hjem igen fredag aften.